Fritidsaktiviteter

Der er et hav er aktivitetstilbud, både på Godhavn og i lokalsamfundet. Her finder man et udpluk af de mest benyttede aktiviteter. Det tilstræbes, at Godhavns børn og unge benytter de almene fritidstilbud i lokalsamfundet.


Godhavns skib "Sleipner"

Med sine 60 fod og 10 køjepladser er "Sleipner" et fantastisk bekendtskab for mange af Godhavns elever. Mange har gode minder fra de årlige sommertogter i de danske farvande. "Sleipner" er beliggende i Helsingør Havn.


Godhavns egen gymnastiksal

Denne bruges flittigt af mange børn og unge på Godhavn. Til boldspil, badminton samt afholdelse af turneringer.


Fiskeri

Med Godhavns unikke beliggenhed nær skov, og ikke langt fra Kattegat, er der rige muligheder for fiskeri-interesserede børn og unge. Godhavn har egen alu-jolle.


Ungdomsklub i Helsinge

I Helsinge Ungdomscenter sker der mange spændende ting. På www.huc.dk kan man se månedens program.

Biograf

Den lille lokale biograf & bistro i Tisvildeleje er et besøg værd. Læs mere og se programmet på www.tisvildebio.dk

Styrketræning

Godhavn har sit eget træningscenter. Det er meget veludrustet med mange avancerede træningsmaskiner samt håndvægte og solarium.

Løb med Godhavn

Det har længe været en tradition med løb på Godhavn. Løbe-træning afsluttes med deltagelse i eksempelvis Eremitageløbet eller diverse halv-maratonløb.


Fodbold i Helsinge

Bl.a. i Helsinge og Vejby har man i lokalområdet en god og veldrevet fodboldklub. Læs mere på www.helsinge-fodbold.dk eller www.vtf-klubfordbold.dk


Godhavns Motorcross Team 

Teamet er organiseret under Dansk Motorsportsunion. Vi benytter crossbaner beliggende i Humlebæk, København m.m. og har 4 egne årgang 2010 crossmaskiner.


Musik

Godhavns øvelokale er åbent én gang om ugen. For den musik-interesserede er der mulighed for samspil samt ene-undervisning.

Strand- og skovtur

Når vejret er til det, er stranden i Tisvilde eller Tisvilde Hegn et yndet udflugtsmål - disse ture arrangeres mange gange spontant af de enkelte boafdelinger.

Senest opdateret den Onsdag, 03 Marts 2010 13:04
 
 
 

 

Godhavn · Godhavnsvej 1 · 3220 Tisvildeleje · Telefon: 4870 7008 · Fax.: 4870 7780
E-mail: godhavn@godhavn.dk · Foto: http://www.sorennellemann.dk/