Behandling er i høj grad et spørgsmål om, at gøre sig bevidst om de handlinger, som det pædagogiske behandlingsarbejde skal bestå af, så man er i stand til at tilpasse og evaluere indsatsen i det daglige arbejde med børnene.
Det vil sige, at vi skal kende til de relevante pædagogiske og psykologiske teorier, der findes på området og arbejde med, hvordan vi kan omsætte dem til en pædagogisk praksis, der er anvendelig og som kan vurderes og også giver de forventede resultater.

Børn er forskellige, og derfor bør de også behandles forskelligt, hvilket stiller krav til, at vi er åbne for refleksioner over, hvad der virker for det enkelte barn, og hvorledes vi kan målrette behandlingsindsatsen, så barnet opnår størst mulig effekt af den. Det stiller krav til en differentieret behandlingsindsats for hvert barn, med plads til variation og tilpasning samt nuancer og bredde i metodevalg.

Godhavns behandlingstænkning og metoder involverer viden indenfor følgende områder:

  • Udviklingspsykologi (inkl. neuroaffektiv udviklingspsykologi) samt mentaliseringsbaseret kommunikation 
  • Kognitiv miljøterapi
  • Psykodynamiske teorier (herunder relationspædagogik)
  • Traumeteorier
  • Systemiske teorier (særligt i forhold til familiebehandling)
  • Løsningsfokuseret pædagogik (særlig ressourceorienteret tilgang med fokus på at indlære nye færdigheder hos barnet)

Behandling er til stede, når der samtidigt i miljøet kompenseres for det, barnet endnu ikke kan og fokuseres på det, barnet endnu ikke har udviklet med en samtidig kommunikation om målet til barnet og en guidning dertil.
Derved sker der hele tiden en tilpasning af hverdagen, så der sikres optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn i forhold til de udviklingsmål, der er sat for barnet.